EN

|

DA

DANSK MUSLIMSK UNION FORDØMMER TERRORANGREBET I NEW ZEALAND

DANSK MUSLIMSK UNION FORDØMMER TERRORANGREBET I NEW ZEALAND

Mindst 49 mennesker er blevet dræbt i et tragisk og islamofobisk terrorangreb rettet mod muslimer i New Zealand.

Dansk Muslimsk Union sender sin dybeste medfølelse og kondolencer til alle de dræbtes pårørende og til hele det New Zealandske samfund, som alle er ofre for denne tragiske og ekstreme voldshandling begået af højreorienterede ekstremister. Der er kræfter i vore samfund, der søger at splitte samfundene og skabe ufred og had. Dette terrorangreb må uundgåeligt afkræve eftertanke verden over, for at lede efter årsagen til denne hadske og umenneskelige handling.

Henrik Sørensen, Generalsekretær for Dansk Muslimsk Union udtaler: ”En sådan handling kunne realistisk også ske også i Danmark, hvor der findes voldelige grupper, der ikke ville afstå fra at dræbe muslimske borgere. Vi håber derfor, at terrorhandlingen i New Zealand automatisk medfører ekstra bevågenhed i forhold til de danske myndigheders beskyttelse af Danmarks muslimske borgere og institutioner, samt at man fra politisk side viser lederskab ved at afstå fra stigmatiserende og fjendsk retorik mod muslimer, som naturligt påvirker forstyrrede og radikale individer”.

Dansk Muslimsk Union